Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Lćs mere om cookies

Outdoortøj og fluorstoffer

Det tøj, du bruger udendørs, som jakker, overtræksbukser og handsker, kalder man for outdoor-tøj. Outdoor-tøj kan ofte være vand- og smudsafvisende.

Outdoor-tøj kan være behandlet med kemikalier, der får snavs og sjap til at glide af, så du stadig er ren og tør. Kemikalierne hedder fluorstoffer – per- og polyfluorerede stoffer – forkortet til PFAS’er. Og nej, det har ikke noget at gøre med din tandpasta.              

PFAS’er er en meget stor gruppe på flere tusinde stoffer. På verdensplan produceres omkring 10.000 tons af dem om året. De er problematiske, fordi de er ekstremt svært nedbrydelige og derfor ophober sig i miljøet. Nogle af PFAS’erne ophober sig også i mennesker. Om de bedst undersøgte stoffer ved vi, at de også er sundhedsskadelige.

I sig selv er det ikke farligt for dig at bruge skihandsker med PFAS’er – det er den samlede påvirkning fra alle de forskellige PFAS-kilder, der er et problem for miljø og sundhed.

Læs mere om i vidensarket om cocktaileffekt. 

Se, hvordan PFAS’erne bliver spredt i miljøet i videoen her:

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Greenpeace er en NGO, der arbejder for at få alle slags PFAS’er helt ud af tøj og sko. Nogle er enige med Greenpeace, andre er uenige. Hvad synes du?

Der er PFAS’er allevegne
PFAS’er fra outdoor-tøj kan ende i miljøet på flere måder: Når tøjet bliver produceret, når du bruger det, og hvis det ender på lossepladsen. PFAS’erne kommer også med ud i spildevandet og videre ud i havene, når du vasker dit outdoortøj.

PFAS’erne kan komme ind i vores krop, når vi trækker vejret, når vi for eksempel spiser, drikker vand eller ved kontakt med støv. De er blevet fundet i menneskers blod og brystmælk i hele verden.

Hvordan tænker du, man kan undgå stofferne, når de er overalt?

Fluorstoffer i luften
I en test fandt Greenpeace, at indholdet af PFAS’er i luften inde i store outdoor-butikker var 20-60 gange så høj som i almindelige lokaler. Det betyder, at PFAS’erne bliver frigivet fra tøjet til luften. Testen er en del af Greenpeace’s forsøg på, at få alle outdoor-mærker til at droppe PFAS’er inden 2020. Flere mærker har gjort det.

Tror du, missionen lykkes for Greenpeace?

Som småbitte hår
Når industrien behandler outdoor-tøj med fluorstoffer, lægger PFAS sig som en tynd film over jakken, så der nærmest står småbitte hår oven på materialet. Det giver en vandtæt effekt.

Fluormidler til at behandle tøj og stof udgør globalt over 50 procent af den samlede brug af PFAS. Resten bruges blandt andet til at behandle papir og emballage og i brandslukningsskum.

Fluorstoffer bliver i miljøet
Vi har brugt fluorstoffer i mere end 50 år, men det er først de seneste 10 år, at forskerne for alvor har fået øjnene op for de uønskede virkninger af stofferne. De langkædede fluorerede stoffer har givet mest bekymring, da de er ekstremt svært nedbrydelige (persistente) og ophobes (bioakkumuleres) i miljø, dyr og mennesker.

Den stærke binding mellem kulstof- og fluoratomerne i PFAS’er betyder, at det tager meget lang tid at nedbryde fluorstofferne i naturen. De er at finde overalt i verden, fordi de kan bevæge sig med luften, med støv eller i vand. Også i helt øde arktiske egne. Her er stofferne i høje koncentrationer i fisk, sæler og især isbjørne.

Hvordan kan det være, at koncentrationen er størst i isbjørne? Og på hvilken måde kommer det os ved?

Blandt de fluorstoffer, som er undersøgt mest grundigt, har forskerne observeret, at stofferne kan give kræft, skade leveren og gøre det svært at få børn.

Læs, hvad stofferne kan betyde for immunsystemet under emnet muffinforme.

Hvad kan vi gøre?
Kun få fluorstoffer er regulerede. PFOS er forbudt (Stockholm Konventionen), og EU’s medlemslande har netop tilsluttet sig et forbud mod brugen af PFOA og stoffer, der kan nedbrydes til PFOA. Næste mål er nu at udfase PFOA globalt under Stockholm Konventionen. Andre fluorstoffer er på kandidatlisten.

Hvilke fordele og ulemper er der ved at regulere stofferne gennem lovgivning?

Paraffin, silikone og voks kan bruges som alternativer til de fluorerede stoffer. Men de har ikke den smudsafvisende effekt, og det er svært at opnå samme grad af vandtæthed og slidstyrke. Samtidigt er nogle af stofferne lettere at nedbryde i miljøet.

Hvordan kan det være, at vi ikke udelukkende bruger alternativerne? Undersøg, hvad der er af fordele og ulemper ved at bruge dem. Tænk over, at fordele og ulemper er forskellige alt efter, om man er forbrugerorganisation, industri eller forsker.

Refleksion

Hvordan kan det være, at Greenpeace blandt andet bruger underskriftsindsamlinger til at påvirke industriens brug af PFAS’er? Hvad er fordele og ulemper ved at arbejde med uønskede stoffer på den måde?

80 procent af alt tøj i EU er produceret uden for EU. Hvilke udfordringer giver det for reguleringen af PFAS’erne?

Flere af flourstofferne bliver nu taget ud af produktionen. Men nogle forskere forudser, at vi vil kunne måle højere og højere mængder i naturen frem til 2030. Hvordan kan det være rigtigt? Kan det ændres, og hvem vil det have konsekvenser for?