Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Lćs mere om cookies

1 T-shirt = ½-1 kg kemikalier

Når du ser på en T-shirt i dit skab, ligner det et simpelt produkt: Stof, syninger og måske et tryk. Men faktisk er produktionen ret krævende. Vidste du, at der kan gå op til et kilo kemikalier til en T-shirt af bomuld?

T-shirten kan for eksempel indeholde allergifremkaldende formaldehyd, bakteriedræbende midler og allergi- eller kræftfremkaldende farvestoffer. 165 af de kemikalier, der anvendes i produktionen af dine T-shirts, kan være problematiske. Når du vasker T-shirten inden brug, vil mange af de kemikalier blive vasket ud, så du ikke bliver udsat for dem.

Tøjvask kan ikke klare T-shirtens eventuelle bakteriedræbende midler og miljøskadelige tungmetaller. Og hvis der er et motiv trykt på T-shirten med PVC-plast, er der en risiko for at få de kemiske stoffer, ftalater, med i købet. Nogle ftalater kan være hormonforstyrrende.

Modegiganter udfaser ftalater
Siden 2012 har 16 internationale modegiganter sagt, at de vil udfase 11 typer problematiske stoffer – herunder alle slags ftalater – inden 2020. Det gælder for eksempel H&M, Levi’s, Adidas, Mango, Zara og Puma. Modehusene har gjort det frivilligt.

Blandt andet derfor finder du ikke ftalater i T-shirts fra en lang række producenter på det danske og europæiske marked. Men hvis du køber en T-shirt på en ferie i Asien, kan der godt være ftalater i trykket.

Hvordan kan det være, at tøjproducenterne udfaser stofferne, når loven ikke kræver det?  

PVC former stoffet
Ftalater er produceret af olie og er et af de mest brugte stoffer til at gøre PVC-plast blødt. Mere end 90 procent af de ftalater, vi bruger hvert år på verdensplan (cirka seks millioner tons), findes i blødgjort PVC. Bløde PVC-produkter kan indeholde op til 40 procent ftalater eller andre blødgørere.

PVC er en hård plasttype, så uden blødgøring ville det være svært at bruge i et tryk på en T-shirt. Men det tilsatte ftalat gør trykket på T-shirten behageligt og bøjeligt. Du kan ikke se, om trykket er produceret af PVC.

Hvor mange T-shirts med tryk har du derhjemme? Tjek på nettet, hvordan du spotter, om trykket er af PVC.

Der er ftalater i alle danskere
Ftalater (som fx DEHP) bliver langsomt frigivet fra PVC-trykket med tiden. Det er fordi, at ftalaterne ikke er bundet stærkt til PVC’en, men kun med en svag, elektrisk binding. Det betyder, at ftalaterne let kan spredes til luft, jord, hud, støv og vand. Du kan også indånde demi det støv, der følger med, når du trækker vejret.

Man kan måle ftalater i alle danskere. En undersøgelse viser, at danske børn og unge har fem ud de seks mest almindelige ftalater i kroppen.

Problemet med ftalater
Ftalater er en stor gruppe af stoffer. Nogle er problematiske, og andre ser ikke ud til at være problematiske.

Vi ved, at flere forskellige ftalater er hormonforstyrrende, når de undersøges i dyrestudier. Ftalater påvirker mus og rotters kønsudvikling og evne til at få børn og er særligt skadelige tidligt i livet.

Problemet bliver større af, at flere ftalater virker på samme måde, så den samlede risiko derfor kan stige, når mennesker og miljø udsættes for de forskellige ftalater. Det er altså sjældent den enkelte T-shirt, der er problematisk, men den samlede udsættelse for ftalater, vi er bekymrede for.  

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)og den danske Miljøstyrelse fremsatte i 2016 et forslag til at begrænse brugen af de fire ftalater DEHP, DBP, BBP og DIBP i forbrugerprodukter fra 2020.

Hvorfor tror du, at forslaget (hvis det bliver vedtaget) først træder i kraft i 2020?

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Hvordan kan det være, at ftalater i filmen præsenteres som uproblematiske, når de kan være problematiske? Og på hvilken måde kommer det os ved?

Refleksion

Ftalatet DEHP er stadig er det mest anvendte i verden, selvom forbruget er faldet, efter at EU har klassificeret stoffet som skadeligt for evnen til at få børn. DEHP og visse andre ftalater er blevet forbudt i legetøj og ting til små børn. Hvorfor tror du, det er blevet forbudt i disse produkter?

Socialistisk Folkeparti (SF) foreslog i 2014 en mærkningsordning for hormonforstyrrende stoffer. Hvilke fordele og ulemper er der ved det?