Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Lćs mere om cookies

Fluorerede stoffer i muffinsforme

Papiret rundt om din muffin kan være behandlet med en type kemikalier, der sikrer, at fedtstoffer ikke trænger gennem papiret. De hedder fluorstoffer eller fluorerede stoffer og bruges meget til emballage, fordi de er effektive til at gøre overflader vand- og fedtafvisende. Dyreforsøg  og anden forskning viser dog, at nogle af stofferne har skadelige effekter for mennesker og miljø.

Opvarmning frigiver farlige stoffer
Fluorstoffer kan ved opvarmning løsne sig fra bagepapiret eller papirformen, når det kommer i kontakt med mad, især når den er syreholdig, fed og proteinrig. Kombinationen af fed kagedej og en varm bageproces er derfor som skabt til at få fluorstofferne til at vandre over i kagerne. Det giver en risiko for, at en del af stofferne kan ende i din muffin – og dermed i din krop.

Se film om processen her.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Fluorstoffer er effektive
Fluorstoffer er kunstigt fremstillede kemiske forbindelser, der skyer vand, fedt og smuds. De er meget anvendte, fordi deres kemiske sammensætning gør, at de er effektive selv i små doser. Samtidig binder de sig nemt til det materiale, de skal virke på – så som kageindpakning, mellemlægspapir og poser til mikrobølgepopcorn.  

Udover fra emballage kender vi det blandt andet fra teflonpander og imprægneringsspray til sko og tøj.

Problemet med fluorerede stoffer
Det problematiske ved fluorerede stoffer er, at de er svære at nedbryde og ophober sig i både mennesker, dyr og miljøet.

Nogle af de fluorerede stoffer er mistænkt for at svække immunsystemet. Det er for eksempel påvist, at de kan nedsætte virkningen af børnevacciner. Og da gravide kvinder kan overføre stofferne til deres ufødte børn, kan det påvirke immunforsvarets funktion for barnet senere i livet. En undersøgelse fra 2014/2015 fra Syddansk Universitet viste for eksempel, at jo højere koncentration af fluorstoffet PFAS, der var i de gravide kvindes blod, jo flere dage med feber havde børnene i deres første leveår. 

Læs mere om, hvordan kemiske stoffer kan påvirke os tidligt og i livet under emnet Kemi og småbørn. 

Undersøgelser tyder også på, at nogle fluorstoffer kan være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende – læs mere om dette under emnet om outdoor-tøj.

Reglerne i Danmark
I Danmark er fluorstoffer ikke forbudt i fødevareemballage. Der findes mange forskellige fluorerede stoffer, og vi kender ikke effekterne af alle stofferne. Nogle af stofferne kan muligvis godt anvendes, uden at de udgør et problem for mennesker eller miljøet. For at være på den sikre side anbefaler Fødevarestyrelsen, at producenterne slet ikke anvender fluorerede stoffer. Hvis disse stoffer alligevel bruges, skal det vises, at det er sikkert.

Fluorstofferne inddeles i de langkædede og kortkædede. De langkædede har mere end otte kulstofatomer, mens de kortkædede har seks eller færre. Nogle virksomheder er frivilligt begyndt at erstatte de langkædede fluorstoffer så som PFOS og PFOA med kortkædede, da de har en bedre sundhedsprofil. Men meget tyder på, at nogle kortkædede fluorstoffer kan være lige så problematiske som de langkædede. Og nogle af de kortkædede skal bruges i større koncentrationer for at opnå samme effekt som de langkædede.

Hvad tænker du om, at nogle alternative fluorstoffer er lige så skadelige som dem, de skal erstatte?

Refleksion

Hvad kan du og din familie selv gøre for at blive mindre udsat for fluorstoffer?

Der har i 2016 været meget fokus på, hvordan man som forbruger kan undgå de problematiske fluorstoffer. Især mikropopcornposerne stod for skud i medierne. Nogle politikere og forskere mente, at det var op til lovgivningen at forbyde stofferne, mens andre lagde pres på emballageproducenterne om at komme med alternative produkter. Hvem, mener du, har det største ansvar: politikere og myndigheder, butikker og producenter, eller os selv som forbrugere?

I Svanemærkede produkter må der ikke anvendes fluorstoffer. Svanemærket bage- og madpapir skal derfor være lavet af nyt papir for at undgå skadelig kemi fra genbrugspapir. Hvilke dilemmaer giver det for hhv. producenter og forbrugere, som gerne vil tænke i både miljø og sundhed?