Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Kemikaliepolitik - visionen for fremtiden

Som du måske allerede har læst under emnet særligt farlige stoffer, kommer de fleste danske love om kemiske stoffer fra EU. Og udover love og regler, der gælder i dag, sætter EU også mål for fremtidens miljøpolitik. Det sker i det såkaldte miljøhandlingsprogram.

Siden 1973 har EU vedtaget syv miljøhandlingsprogrammer med forskellige temaer og mål, som EU har bestemt sig for at have særligt fokus på. I 2013 blev det syvende og seneste miljøhandlingsprogram vedtaget af Europa Parlamentet. Programmet gælder frem til 2020, men det har samtidig også nogle visioner for Europas miljø frem mod 2050. Lad os kigge nærmere på, hvad programmet indeholder.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Et godt liv i en ressourcebegrænset verden
Sådan lyder overskriften på EU’s vision for fremtidens miljøpolitik, og her spiller kemiske stoffer en vigtig rolle. De er nemlig – sammen med forurening og klimaændringer – et af de tre centrale områder for EU-medlemslandene i de kommende år.

Inden for de tre områder har EU's syvende miljøhandlingsprogram en målsætning om

  • at beskytte, bevare og forbedre naturen i EU
  • at udnytte ressourcerne bedre i EU – eksempelvis via genbrug
  • at beskytte EU’s borgeres sundhed mod belastninger fra miljøet.

Særligt det sidste mål om borgernes sundhed og trivsel er vigtigt, når det gælder kemiske stoffer. Og i miljøhandlingsprogrammet foreslår EU at gøre en særlig indsats i forhold til kemiske stoffer i produkter, som du og jeg køber i butikkerne. Og den langsigtede vision for EU er, at vi får et miljø helt uden giftige stoffer.

Den danske kemiindsats 2018-21: En samlet strategi på tværs
Også i Danmark er der et stort politisk fokus på borgernes sundhed og tryghed, når det gælder kemi. Traditionelt har de politiske partier lavet brede aftaler om kemiske stoffer for flere år ad gangen. Senest med den danske Kemikalieindsats (2014-17), der blandt andet har fokus på kemiske stoffer i forbrugerprodukter – mens Fødevareforlig 3 (2015-18) handler om kemi i fødevarer, og aftale om pesticidstrategi 2017-2021 handler om brugen af pesticider i blandt andet landbruget. 

Frem mod 2018 arbejder Miljø- og Fødevareministeriet på en helt ny fælles kemiindsats. Sammenlægning af Miljø- og Fødevareministerierne i 2016 giver nemlig mulighed for at tænke kemiområdet sammen på tværs. Målet er, at en fælles indsats blandt andet kan omfatte industrikemikalier, forbruger- og biocidprodukter, fødevarer samt kontrol med virksomheder.

Den nye fælles Kemiindsats skal tage udgangspunkt i den måde, vi i dag producerer og forbruger forskellige varer. Og samtidig skal den forebygge og skabe rammerne for, at skadelige kemikalier bliver håndteret på en forsvarlig måde.

Det betyder, at de værste kemiske stoffer skal ud af de produkter, danskerne møder i deres hverdag, mens fødevarer så vidt muligt ikke må indeholde problematisk kemi. Forbrugerne skal beskyttes mod stoffer, der er kræftfremkaldende, hormonforstyrrende, allergifremkaldende eller på anden måde er til fare for vores sundhed. Og Danmark skal gå forrest i EU med at begrænse og forbyde stoffer, når der er et fagligt grundlag for det.

Forbrugere skal kunne føle sig trygge. Det gælder specielt for gravide, børn og andre sårbare grupper i befolkningen, der har behov for øget beskyttelse. Samtidig skal borgerne have så meget information om kemi i produkter og fødevarer, at de selv kan træffe deres egne personlige valg på et oplyst grundlag. Det kan blandt andet ske ved at øge den digitale adgang til viden om indholdsstoffer i produkterne.

Det er stadig ukendt, hvordan den endelige aftale kommer til at se ud, men den forventes at blive færdig i slutningen af 2017.